Galleri Münch
– Kunst med hjerte og sjæl
Kunst handler for mig om at finde inspiration i den verden, der er omkring os, og i en selv. Jeg er stærkt inspireret af farver, naturen, musik, mønstre, de oplevelser jeg har sammen med familie og venner – samt af de følelser jeg har i mit indre univers.
Vinterens kølige farver forbindes ofte med “den mørke tid”. For mig er farverne ofte dejlig lyse. Selv de grå og mørke farver har en fin harmoni med de lyse og kølige farver. Årstiden minder mig ofte om hygge med familie og venner samt om lange gåture.
Sommerens varme farver giver mig bl.a. minder om ferie, gode stunder på terrassen samt om skønne ture ud i det blå. Farverne er ofte klare, friske og venlige, hvilket giver mig energi, håb og velvære.
I min kunst er jeg ikke begrænset af noget, da jeg er åben, nysgerrig/interesseret og glad for at lære nyt – samt altid lægger hele min sjæl i.
Hvis du er interesseret i at se min kunst, kan du besøge de aktuelle udstillinger, som står på listen her ved siden af, eller du kan kontakte mig på mail, så kan vi lave en aftale.